Aliaxin®

Fillerbehandling med Aliaxin®

Aliaxin® er en dermal filler, som bruges til behandling af forskellige dermo æstetiske injektioner. Aliaxin® er udviklet til at genoprette hudens fylde, redefinere konturer samt udfylde rynker og fordybninger.

De grundlæggende elementer, der definerer Aliaxin®, er høj vævsintegration, mange kombinationer af ultraren hyaluronsyre med forskellige molekylevægte og høj kohæsion. Alt dette medvirker til at bevare det enkelte ansigts naturlige udtryk samt fremhæve de ønskede træk.

Aliaxin®-gelens høje elasticitet og lave viskositet giver et produkt, der kan integreres mere effektivt sammenlignet med andre dermale fillers samtidig med, at det reducerer traumer og strukturelle ændringer i vævet. For dig betyder det en mere behagelig behandling med færre komplikationer.

Aliaxins® optimale vævsintegration

  • mindsker traumer og strukturelle vævsforandringer
  • skaber mere naturlige resultater

Hvad kan det gøre for dig?

Aliaxin® består af en portefølje af specialiserede produkter til en bred palette af behandlinger, hvilket giver os mulighed for at tilpasse og behandle dig ud fra dine unikke behov, så vi sammen opnår det bedst mulige resultat for dig.

Vores typiske behandlinger er

  • redefinition eller forstørrelse af læber
  • reduktion af rynker, rande, furer og nedadvendte mundvige
  • redefinition af kinder, kindben, kæbelinje, hage og tindinger
  • minimering af bump på næsen

Konsultation

En fillerbehandling hos os starter med en konsultation, hvor vi sammen drøfter dine unikke ønsker.

Derefter aftaler vi, hvornår du skal møde op til behandling. Fra konsultation til behandlingstidspunkt skal der som minimum gå 48 timer.

Behandling og resultat

Behandlingen varer typisk 30 minutter. Du kan forvente at behandlingen kan medføre let rødme, der dog hurtigt forsvinder igen. Undgå gerne stærk varme, kulde, direkte sol og anstrengende bevægelser efter din behandling. Vi anbefaler også, at du ikke rører for meget ved det behandlede område.

Resultatet af din Aliaxin®-fillerbehandling oplever du med det samme, og det varer typisk 6-12 måneder alt afhængig af din hudkvalitet og behandlingstype. Derefter kan du komme til en opfriskningsbehandling hos os igen.

Hvem kan ikke få Aliaxin-behandling?

Vi fraråder fillerbehandling til dig, der er gravid eller ammer. Hvis du har en forestående operation eller netop været igennem en operation anbefaler vi heller ikke en fillerbehandling. Ligeledes hvis du er allergisk overfor hyaluronsyre eller har en alvorlig sygdom fraråder vi fillerbehandling.

Kontakt os endelig hvis du er i tvivl, om fillerbehandling er en mulighed for dig.